Mange års forskning i AI er nu udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine
Mange års forskning i AI er nu udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine
Siden 2018 har Aagaard Fertilitetsklinik forsket i anvendelse af kunstig intelligens (AI) til at udvælge blastocysten, som giver den største graviditetschance i en IVF-behandling, dette i samarbejde med andre fertilitetsklinikker i Virtus Health gruppen. Denne forskning førte til, at Aagaard Fertilitetsklinik i 2020 fik godkendt et forskningsprojekt af Videnskabsetisk Komité, således der kunne udføres et prospektivt kontrolleret videnskabeligt studie, der skulle vise om AI er lige så god til at udvælge den ”rigtige” blastocyst, som erfarne embryologer. Studiet er foretaget i samarbejde med danske og udenlandske fertilitetsklinikker.
Denne forskning er nu kulmineret i udgivelsen af en artikel i tidsskriftet Nature Medicine.
Konklusionen på forskningen viser at blastocyster udvalgt ved hjælp af AI, har samme graviditetschance, som blastocyster udvalgt af erfarne embryologer, men med den fordel at AI anvender 10 gange kortere tid til vurdering af blastocysterne.