At være patient på Aagaard Fertilitetsklinik

Hvordan jeg havde det

Jeg blev patient på Aagaard Fertilitetsklinik med håbet om endelig at blive gravid. Det føltes stadig lidt mærkeligt at være afhængig af ægdonation. Jeg skammede mig endda lidt. Men personalet på Aagaard fik mig hele tiden til at føle, at jeg var noget værd som person, at der ikke var noget at skamme sig over eller føle sig underlig over, og at vi arbejdede sammen om at gøre mig gravid. Denne, formodentlig typisk danske, måde at kommunikere åbent, varmt og energisk på var så beroligende i min sårbare situation. 

Selvfølgelig har Aagaard Fertilitetsklinik hundredvis af behandlinger og patienter hvert år, og alligevel føltes det aldrig, som om jeg bare var et nummer for dem, men at de virkelig engagerer sig i hver enkelt af deres patienter og forsøger at få det bedste ud af dem. Denne grundlæggende følelse af venlig professionalisme bar mig gennem hele behandlingsperioden.

Organisering via patientsystemet

Kommunikation og organisering foregik skriftligt (på engelsk) via patientsystemet. Det er en slags mailsystem med beskyttet adgang. Hvis der er en ny besked i patientsystemet, bliver man informeret via e-mail til sin sædvanlige e-mailadresse og kan derefter logge ind. I starten syntes jeg, at det var besværligt, men jeg lærte hurtigt at sætte pris på, at de følsomme data om fertilitetsbehandling er samlet ét beskyttet sted. Især kontraktdokumenter, fakturaer, resultater af blodprøver, information om forberedelse til overførslen, information om donorsøgningen og mine egne spørgsmål til teamet - alt er pænt gemt der. 

Tilbagelægning/transfer 

På dagen for transfer betaler man først regningen og venter derefter i venteværelset. Det er ikke et værelse i ordets egentlige forstand, men et stort, lyst rum, som også huser receptionen. Der er gratis vand og kaffe, og man kan beundre det store livstræ - et malet træ med blade for hvert barn, der er født fra november 2020 takket være Aagaard. Under selve tilbagelægningen viste personalet os først blastocysten på en skærm og forklarede os det. De ventede tålmodigt på, at vi skulle tage billeder. Selve oplægningen var stort set smertefri, og det første ultralydsbillede blev taget. Jeg husker en fin detalje: Der hang en uro med en masse storke ned fra loftet over mig. Og så var det hele ret hurtigt overstået, for man skal ikke ligge ned i Danmark efter oplægningen. Tværtimod anbefaler de, at man går en tur. 

Jeg sætter stor pris på, at den kommende far kan være til stede under behandlingen, og at personalet forstår, hvor vigtigt det er for os patienter at tage souvenir-billeder. 

Med et barn på Aagaard Fertilitetsklinik

Jeg har to børn takket være Aagaard, en søn og en datter. Den anden ægoplægning fungerede. Mine yndlingsminder fra Aagaard er, da jeg var der for at få min anden behandling og havde min førstefødte med mig. Min søn var lidt over et år gammel på det tidspunkt, et livligt lille barn, der løb frem og tilbage (med mig i hælene), og alt, hvad han fik, var smil. Selv når det lykkedes ham at komme ind på gangen, der førte hen til behandlingsrummene. Masser af forståelse for små vilde drenge. Og endda en slags stolthed over ham fra personalet, fordi han er en Aagaard-baby!

Lægen, der behandlede ham, tog en snak med ham, pustede en handske op og tegnede et ansigt på den. Det var højdepunktet på hele ferien for min søn. 

Vi synes også, at det var rigtig godt, at vores søn kunne være med til den anden tilbagelægning, især for os som familie. Ellers ville jeg have været helt alene, og min mand var allerede forberedt på at tage sig af vores søn i mellemtiden. Og så fik de begge lov til at komme ind! Når jeg fortæller mine børn om deres behandling, kan jeg altid fortælle min datter, at hendes storebror også var der, da hun kom ind i mors mave. 

Patientens mand

Selv om jeg var patient, var min mand også involveret som far og genetisk far. Han fik også adgang til patientsystemet, så han personligt kunne blive informeret om resultaterne af HIV-testen og sæddonationen. Der var et ekstra rum til selve sædopsamlingen, privat og aflåseligt, med vask, stol, forskellige magasiner og videoer. For min mand var det stadig "20 minutter uden sjov", som han siger, men i det mindste var omgivelserne passende. 

Generelt syntes min mand, at alt var velorganiseret og planlagt, og det betød meget for ham at have været til stede under overførslen af vores blastocyster. 

By Daniela Walch. Part 3 of 3.