Bliv ægdonor hos Aagaard

Hvorfor blive ægdonor?
Danmark mangler ægdonorer, og mange kvinder og par håber på hjælp til at opfylde deres største ønske – at få et barn. Som ægdonor kan du give dem en uvurderlig gave; håbet og chancen for at skabe en familie.

Hvem kan blive ægdoner?
Du kan blive ægdonor, hvis du er en sund og rask kvinde mellem 18 og 35 år. Optagelsesprocessen skal dog være påbegyndt, inden du er fyldt 34 år. Du må ikke have arvelige sygdomme eller alvorlige helbredsproblemer og skal have et BMI mellem 19 og 29. Det er stadig muligt at donere, selv hvis du bruger prævention som p-piller, spiral eller er steriliseret.

Som ægdonor kan du donere på flere måder:

  • No ID release*:
    Hvor du og recipienten (modtageren) ikke kender hinanden og aldrig kan få oplyst hinandens identitet. 

  • ID release*:
    Hvor du og recipienten (modtageren) ikke kender hinanden, men hvor barnet har mulighed for at få oplyst din identitet og dermed få mulighed for at kontakte dig. 

*Der oprettes en donorprofil på dig, som potentielle recipienter modtager forud for donationen. Donorprofilen indeholder oplysninger som din højde, vægt, øjenfarve, hårfarve, blodtype, etnicitet, interesser, personlige egenskaber, barndomsminder, babyfotos og en lille hilsen til recipienten/recipientparret. Din donorprofil giver recipienten/recipientparret mulighed for at få et indtryk af dig som person.Ofte har det været en lang og svær rejse at nå til dette punkt i fertilitetsbehandlingen, og det er meget betydningsfuldt for recipienten/recipientparret at få en fornemmelse af personen bag donationen for at kunne videregive dette til et fremtidigt barn.

  • Kendt donation
    Hvor du donerer til en du kender. Bemærk, at som donor må du ikke være nært beslægtet med manden fra modtagerparret, dvs. du må ikke være søster eller kusine til manden, og ikke være datter af mandens kusine/fætter.

Hvordan foregår det?
Som ægdonor får du omsorgsfuld vejledning og støtte gennem hele processen. Du vil modtage en skånsom hormonbehandling, efterfulgt af en smertedækket ægudtagning. For din generøsitet modtager du en skattepligtig godtgørelse på 7.200 DKK per donation. Du kan donere op til 6 gange. Bemærk: Hvis du donerer til nogen, du kender, betragtes det som en vennetjeneste og honoreres ikke af klinikken.

Find mere information i videoerne nederst på siden og i vores pjece her.

Kontakt os - vi er her for dig
Overvejer du at blive ægdonor, eller har du spørgsmål? Aagaards ægdonationsteam er klar til at informere og guide dig. Send en mail til od@aagaardklinik.dk eller ring til os på +45 86126121 for en uforpligtende samtale. 

Ansøg om at blive ægdonor hos Aagaard

Jeg har læst og forstået Aagaards privatlivspolitik, og jeg accepterer behandlingen af mine personlige data i henhold til denne politik. Jeg er opmærksom på, at jeg kan kontakte dpo@virtushealth.ie, hvis jeg har spørgsmål vedrørende behandlingen af mine personlige data, eller hvis jeg ønsker at trække tilladelse til denne proces tilbage.

INSTRUKTIONSVIDEO TIL MEDICIN / INJEKTIONSPEN

Hvorfor blive ægdonor?

Derfor blev jeg ægdonor