Forskningsprojekt i ufrivillig barnløshed

Vil du deltage i et forskningsprojekt?

"Sammenhæng mellem koncentrationen af mannose-bindende lectin (MBL) i plasma og kvindens befrugtningsevne".

Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter (VCGUA), Aalborg Universitetshospital & Aagaard Klinik, Aarhus. Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland og Datatilsynet i Region Nordjylland.

Formålet og baggrund for forskningsprojektet

Formålet med dette forsøg er at undersøge, om en lav koncentration af MBL i blodet forekommer hyppigere hos kvinder med:

1. 3 eller flere gentagne ufrivillige aborter efter spontan konception
2. 3 eller flere gentagne ufrivillige aborter efter fertilitetsbehandling (IVF/ICSI/FER)
3. gentagne negative graviditetstest efter 3 eller flere ægoplægninger

end hos fertile kvinder uden problemer med at blive gravide og gennemføre graviditeten.

Vi har i tidligere undersøgelser vist, at patienter med gentagne ufrivillige aborter hyppigere har en lav koncentration af MBL i blodet end kvinder uden gentagne ufrivillige aborter. Disse undersøgelser omhandlede primært kvinder med gentagne aborter efter naturlig befrugtning, mens kun meget få patienter med gentagne aborter i fertilitetsbehandling var inkluderet, og ingen kvinder uden positive graviditetstest blev undersøgt. På trods af at disse tilstande adskiller sig ved hvilket stadie i reproduktionen, der sker fejl, så tyder flere undersøgelser på, at mange af de samme risikofaktorer går igen. Udover anerkendte risikofaktorer som kromosomfejl, stofskiftelidelser, endometriose, koagulationsforstyrrelser (øget tendens til at blodet størkner), deform livmoder og livstilsfaktorer så som rygning, alkohol og overvægt, så forskes der aktuelt meget i forstyrrelser af immunforsvaret, som tyder på at være endnu en vigtig risikofaktor for disse tilstande med fertilitetsproblemer.

Forsøgsdeltagerne får taget en blodprøve på 18 ml ved næste besøg i deres klinik – dvs. enten hos Aagaard Klinik eller VCGUA. Denne blodprøve skal bruges til at undersøge om en lav koncentration af et protein i blodet kaldet mannose-bindende lektin (MBL) forekommer hyppigere hos patienter med gentagne aborter og patienter med gentagne mislykkede ægoplægninger.

De ansvarlige for forsøgets udførsel er Aboubakar Cissé, lægelig direktør hos Aagaard Klinik, og Caroline Nørgaard-Pedersen, læge og Ph.d.-studerende på afdelingen for Obstetrik og Gynækologi, Aalborg Universitetshospital, og Ole Bjarne Christiansen, professor, overlæge, og dr.med. på VCGUA, afdelingen for Obstetrik og Gynækologi, Aalborg Universitetshospital.

Proteinet MBL

MBL er et protein i blodet, som binder sig til overfladen af mikroorganismer (f.eks. virus og bakterier) og fremmede cellekulturer (f.eks. fosterceller eller transplantater), hvilket hjælper kroppens immunforsvar med at bekæmpe dem hurtigt og effektivt. Ved MBL-mangel tager det længere tid for kroppen at bekæmpe indtrængende mikroorganismer, da immunforsvarets andre systemer med en lignende funktion, som er meget langsommere, skal aktiveres. Det forsinkede respons medfører, at mikroorganismer kan nå at opformere sig og etablere sig i kroppen. Derfor kræves et større antal af immunforsvarets celler og aktivering af flere angrebsmekanismer for at kroppen kan bekæmpe mikroorganismen, når man har mindre MBL i blodet.

MBL kan binde til mange forskellige overflademolekyler på celler. Det kan dreje sig om molekyler på overfladen af virus og bakterier, men det kan også være afdøde celler fra en selv eller et foster, som MBL binder til. Det typiske symptom på MBL-mangel er øget hyppighed af almene infektioner så som maveinfektioner og luftvejsinfektion. Har man MBL-mangel, medfører det ikke nogen forholdsregler i fremtiden og får ikke konsekvens for ens behandling i tilfælde af sygdom. Det kan udelukkende forklare, hvorfor man muligvis bliver lettere og hyppigere ramt af infektioner. Derfor tilrådes personer med MBL-mangel god hygiejne i dagligdagen.

MBL er let at måle i blodet sammenlignet med andre undersøgelser af immunforsvaret, og det vil således være en let tilgængelig markør, vi kan bruge i vores udredning af en patient, når vi vil undersøge dele af patientens immunforsvar.

Hos ca. 50 % af kvinder med ovennævnte fertilitetsproblemer finder vi ingen af de kendte risikofaktorer for graviditetstab og infertilitet. Det medfører, at vi heller ikke kan tilbyde en specifik og effektiv behandling, som vi ved retter ”fejlen” og løser ”problemet”. Forskning tyder på at størstedelen af kvinder med uforklarlige fertilitetsproblemer har et ubalanceret eller forstyrret immunforsvar. Teorien bag MBL-mangel som risikofaktor er, at MBL-mangel muligvis kan medføre, at kvinden udvikler et overaktivt og/eller uhensigtsmæssigt immunrespons på sit foster, da fosteret består af fremmede celler, i stedet for at tolerere fosteret som immunforsvaret gør i en normal graviditet.

Aktuelt ved vi kun, at MBL-mangel forekommer hyppigere hos kvinder med gentagne ufrivillige aborter primært efter naturlig befrugtning, og derfor ønsker vi at undersøge, om det samme gælder kvinder i fertilitetsbehandling, som oplever gentagne aborter eller gentagne negative graviditetstests efter fertilitetsbehandling.

Dit bidrag: Blodprøven

Som projektdeltager i dette forskningsprojekt vil vi bede om lov til at tage en blodprøve på 18 ml fra dig. Vi vil måle koncentrationen af MBL og gemme resten af blodprøven i en biobank til fremtidig forskning. Derudover vil vi (forsøgsansvarlige læger og vores repræsentanter) have adgang til relevante helbredsoplysninger i din journal om alder og fertilitetsbehandling for at gennemføre, overvåge og kontrollere forsøget, og det giver du tilladelse til, når du underskriver samtykkeerklæringen.

Du vil få MBL koncentrationen at vide sammen med en vurdering af værdien, såfremt du ønsker at kende værdien. Du har mulighed for at frasige dig denne information uden at give en forklaring, og uden at det vil få konsekvenser for din behandling i vores klinik. Sammenlagt vil forsøget undersøge MBL på ca. 450 kvinder med fertilitetsproblemer - dvs. minimum 150 patienter i hver af de tre grupper.

Resten af blodprøven, som gemmes i en biobank, vil blive opbevaret på Aalborg Universitetshospital. Her har lægerne fra Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter, Ole Bjarne Christiansen og Caroline Nørgaard-Pedersen, ansvar for, at den opbevares og behandles efter den gældende databeskyttelseslov og databeskyttelsesforordning. Blodprøven vil ikke blive delt med udenlandske forskere og vil udelukkende danne basis for forskning foretaget af forsøgsansvarlige læger i dette projekt. Således vil den blive opbevaret sikkert og utilgængelig for andre end forsøgsansvarlige læger og tilhørende projektpersonale. Alle prøver anonymiseres fuldstændigt efter afslutning af forskningsprojektet. Vi behandler personlige oplysninger fuldt fortroligt og vi overholder databeskyttelsesforordningen og -loven.  

Den fremtidige forskning vil undersøge hyppigheden eller betydningen af forskellige faktorer i blodet med det samme formål, som det aktuelle forsøg; at øge vores viden om risikofaktorer og behandlingsmuligheder til kvinder med fertilitetsproblemer. Der er en øget efterspørgsel på denne viden, idet andelen af verdens befolkning, som søger medicinsk rådgivning angående fertilitetsproblemer, er stigende.

Vi har fået Datatilsynets og Videnskabsetisk Komités tilladelse til at oprette denne biobank med det overskydende materiale til brug for fremtidig forskning. Et eventuelt nyt forskningsprojekt vil blive anmeldt til den Videnskabsetiske Komité for at hente tilladelse til det specifikke forskningsprojekt, hvormed vi sikrer, at alt forskning på din blodprøve forgår etisk forsvarligt og efter gældende lovgivning. Der skal ved tilladelse til ny forskning som udgangspunkt indhentes et nyt samtykke fra dig/forsøgspersonen til forskningen. Komitéen kan dog tillade ny forskning uden indhentning af samtykke, hvis der ikke er risiko for eller belastning af forsøgspersonen ved den nye forskning.

Nytte ved forsøget

Ved at deltage i dette projekt vil du kunne få svar på din MBL-koncentration i blodet samt en vurdering af værdien overleveret af din behandlingsansvarlige/forsøgsansvarlige læge når det fremkommer, såfremt du ønsker at kende værdien. Derudover vil din deltagelse i forskningsprojektet kunne bidrage til vores viden om de tilstande, som påvirker menneskets befrugtningsevne, og dermed skabe grundlaget for valg af behandling til fremtidens patienter. Vores viden om immunforsvarets rolle i denne patientpopulation er på nuværende tidspunkt sparsom, og der findes ikke en medicinsk behandling til kvinder med gentagne graviditetstab og ufrivilligt barnløse, som har en veldokumenteret effekt. Undersøgelsen af immunforsvarets rolle vil muligvis kunne hjælpe os med at identificere denne gruppe kvinder tidligere i forløbet og finde en effektiv behandling.

For at kunne deltage i projektet, skal du opfylde alle inklusionskriterier og ikke opfylde nogen af eksklusionskriterierne.

Inklusionskriterie:

• Have gennemgået 3 eller flere ægoplægninger uden at have haft én efterfølgende positiv graviditetstest

Du må ikke opfylde følgende kriterier:

• Under 18 år eller over 45 år gammel
• Være gravid over uge 9
• Have en deform livmoder
• Have kendt sygdom/tilstand i livmoderslimhinden som kan forklare tilstanden
• Have en kendt kromosomfejl, medmindre du har brugt donoræg/sæd i tidligere forsøg.

Hvis alle kriterier er opfyldte og du giver dit samtykke til at deltage, vil vi gemme informationer om dig, der omhandler dit køn, din alder, BMI, rygestatus, antal af tidligere graviditeter og fødsler, køn af tidligere fødsler og din årsag til at have søgt medicinsk hjælp med at få et barn. Alle informationer vil blive behandlet strengt fortroligt under hele projektet og håndteret i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og -loven. Vi opbevarer ikke personhenførbare oplysninger efter forsøget er afsluttet. Resultaterne på undersøgelserne vil blive gemt og opbevaret i anonymiseret form når forsøget afsluttes.

Vil du høre mere/vil du deltage i projektet, så kontakt Aagaard Klinik i telefontiden eller via patientportalen.

Videnskabsetisk godkendelse

Studiet er startet på initiativ fra lægelig direktør hos Aagaard Klinik Aboubakar Cissé, samt læge Caroline Nørgaard-Pedersen og professor og overlæge Ole Bjarne Christiansen fra Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter, Aalborg Universitetshospital. Forsøget er godkendt fra den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland. Komitéens projekt-ID: N-20210054.

Adgang til resultater

Forsøget forventes at blive afsluttet i 2022. Forsøgets resultater vil blive offentliggjort i et eller flere lægevidenskabelige tidsskrifter samt videreformidlet ved videnskabelige møder, konferencer, i pressen og til relevante patientgrupper herunder Foreningen for Ufrivillige Gentagne Aborter (FUGA) og Landsforeningen for Ufrivillig Barnløshed (LFUB).

Med venlig hilsen

Aboubakar Cissé
Lægelig direktør hos Aagaard Klinik

Caroline Nørgaard-Pedersen
Ph.d.-studerende og læge.

Ole Bjarne Christiansen
Professor, forsøgsansvarlig overlæge, dr. med.