Anne Sofie Rex, Ph.d.
Anne Sofie Rex, Ph.d.
Aagaard Klinik kan nu stolt fortælle, at vores leder og laboratoriemanager af Skejby CryoBank, Anne Sofie Rex, endelig kan benytte titlen: Ph.D.
Anne Sofie er blandt de første på en privat fertilitetsklinik i Danmark, der har opnået en erhvervs Ph.d.
Hun har netop forsvaret sit Ph.d. projekt, der omhandler sædkvaliteten hos mænd og har blandt andet undersøgt, om der er en sammenhæng mellem brud på DNA strengen i sædcellerne og deres evne til at befrugte et æg.
Anne Sofies hovedfokus er, hvordan vi kan bruge vores viden om sammenhængen mellem DNA skader i sædcellerne mere aktivt på fertilitetsklinikken.
”Jeg har forsøgt at tage projektet ud af forskningslaboratoriet og ind på fertilitetsklinikken og taget det i brug i praksis.”
Her har Anne Sofie målt, om der er brud på DNA strengen før fertilitetsbehandlingen går i gang og undersøgt om det kan sige noget om chance for at opnår graviditet. ”Håbet er, at vi kan vejlede disse par til enten en mere optimal fertilitetsbehandling eller måske endda finde årsagen til mandens DNA skader og forsøge at afhjælpe problematikken”.
Som en del af projektet har vi indsamlet den viden der allerede nu ligger på området.
”Vi har fået det fornødne laboratorieudstyr, og kan måle om der er brud på DNA strengen på klinikken og rådgive herudfra.”
På baggrund af det arbejde Anne Sofie har lavet, har hun også fundet ud af, at det er vigtigt at måle efter forekomsten af oxidativt stress i sædcellerne, da dette også kan påvirke kvaliteten af sædcellerne og chancen for graviditet.
Stort tillykke til Anne Sofie fra hele Team Aagaard!!
Læs mere om Anne Sofies Ph.d. projekt her