Vederlagsfri fertilitetsbehandling til barn nummer to i samarbejde med Danske Regioner
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale, der fra 1. december 2024 giver enlige og par mulighed for vederlagsfri fertilitetsbehandling til barn nummer to.
Aagaard Fertilitetsklinik er en del af denne aftale, og din region vil henvise dig til os, hvis de ikke selv har kapacitet til at tilbyde behandling. Aagaard Fertilitetsklinik er tilknyttet Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Vi ser frem til at hjælpe endnu flere med professionel og omsorgsfuld fertilitetsbehandling.
Venligst bemærk at du skal have et dansk CPR-nummer for at være berettiget til denne aftale gennem det offentlige. Derudover skal kvinden være henvist til fertilitetsbehandling i det offentlige før det fyldte 40. år, for at kunne benytte sig af hjælp til barn nummer to under denne aftale.
Hos Aagaard kan du fortsat modtage fertilitetsbehandling som privat patient. I Danmark må private klinikker tilbyde fertilitetsbehandling til kvinder indtil de fylder 46 år. Der er ingen aldersgrænse for mænd.